Læringsmiljøet på erhvervsuddannelser set fra elevperspektiv

Forfattere

DOI:

https://doi.org/10.7577/sjvd.6663

Emneord (Nøkkelord):

læringsmiljø, erhvervsuddannelser, selvbestemmelsesteori, didaktik, erhvervsskolelærere

Sammendrag

Artiklen handler om læringsmiljøet på danske erhvervsuddannelser. Læringsmiljø forstås som en proces, der i nogle situationer fremstår som særlig central for elever. Resultaterne viser, at centrale situationer er præget af elevers tvivl om at magte uddannelseskrav, og -situationer, hvor elever har behov for en tilgængelig underviser samt mulighed for at få hjælp. Centralt er også situationer, hvor den faglige tilrettelæggelse balancerer mellem forskellige elevers perspektiver på faglig tilrettelæggelse og syn på behov for reguleringer af relationer eleverne imellem. Præsentationen af resultaterne grupperer situationerne i forhold til sådanne fem nøglesituationer, inden for hvilke der gives en række eksempler. Disse fund er især baseret på interviews på den indledende del af erhvervsuddannelsen, grundforløbet, på én skole, men det empiriske materiale indgår i et større studie med flere skoler og datakilder. Den teoretiske tilgang er Deci og Ryans selvbestemmelsesteori med afsæt i begreberne autonomi, tilhørsforhold og kompetencer. Begreberne knytter sig til nogle grundlæggende behov, og hvorledes de kan tilfredsstilles eller blive grundlag for frustration afhængig af, om der i undervisning reguleres for meget eller for lidt. På baggrund af fundene diskuteres betydningen af et processuelt perspektiv på læringsmiljø i nøglesituationerne set i lyset af didaktiske kategorier samt lærerkompetencer. Artiklen konkluderer, at fordi læringsmiljøet ikke er statisk, så er det af stor betydning, hvorvidt undervisere kontinuerligt er opmærksomme på elevers perspektiv og på baggrund heraf træffer valg om regulering. De praktiske implikationer heraf er, at læringsmiljøet bør stå centralt i didaktikken og, at der rettes opmærksomhed på elevers perspektiv.

Nedlastinger

Nedlastingsdata er ikke tilgjengelig enda.

Referanser

Aarkrog, V., Wahlgren, B., Larsen, C. H., Mariager-Anderson, K., & Gottlieb, S. (2018). Decision-Making Processes Among Potential Dropouts in Vocational Education and Training and Adult Learning. International Journal for Research in Vocational Education and Training, 5(2), 112–129. https://doi.org/10.13152/IJRVET.5.2.2

Aarkrog, V., Wahlgren, B., Hersom, H., & Duch, H. (2025). Læringsmiljø i erhvervsuddannelserne. Midtvejsstatus: Resultater fra dataindsamling på GF1, efterår 2024.

Andersen, O. D., Hersom, H., Benthien, F. L., & Hjermov, P. (2022). STEM-relaterede grundfag i erhvervsuddannelserne: resume og opmærksomhedspunkter. Københavns Professionshøjskole. https://www.ucviden.dk/ws/portalfiles/portal/155552837/STEM_resume_og_opm_rksomhedspunkter.pdf

Arnesen, S. M. K. (2024). Secondary school pupilsʼ experiences of participating in adapted farm-based education in Norway. Inner motivation and personal development outcomes. Nordisk Tidsskrift for Ungdomsforskning, 4(1), 1–19. https://doi.org/10.18261/ntu.4.1.5

Aspelin, J. (2020). Teaching as a way of bonding: a contribution to the relational theory of teaching. Educational Philosophy and Theory, 53(6), 588-596. https://doi.org/10.1080/00131857.2020.1798758

Aspelin, J., & Johnsson, A. (2019). Relational competence in teacher education. Concept analysis and report from a pilot study. Teacher Development, 23(2), 264–283. https://doi.org/10.1080/13664530.2019.1570323

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. (2025, november 13). BEK nr. 1671. https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2025/1671

Brandi, U., & Elkjær, B. (2022). Mest af alt holder jeg af hverdagen: Et pragmatisk perspektiv på læring i arbejdslivet. Tidsskrift for Arbejdsliv, 24(1), 39–54. https://doi.org/10.7146/tfa.v24i1.132594

Brandmo, C., Wang, M. V., Olsen, R. V., Bjørnebekk, G., & Øistad, J. H. (2025). Læring, motivasjon, trivsel og tverrfaglige tema i fagfornyelsen. Det Utdanningsvitenskapelige fakultet, Universitetet i Oslo. https://www.uv.uio.no/forskning/prosjekter/fagfornyelsen-evaluering/publikasjoner/eva2020-rapport9_brandmo_mfl_2025_v2.pdf

Brinkmann, S. (2020). Etik i en kvalitativ verden. I S. Brinkmann & L. Tanggaard (Red.), Kvalitative metoder (s. 581–600). Hans Reitzels Forlag.

Companyoung (u.å). Trivsel og tilknytning blandt erhvervsskoleelever. https://companyoung.com/media/lg4fksgh/companyoung-2025-trivsel-og-tilknytning-blandt-erhvervsskoleelever.pdf

Deci, E. L., & Ryan, R. M. (2008). Self-determination theory: A macrotheory of human motivation, development, and health. Canadian Psychology/psychologie Canadienne, 49, 182–185.

Danmarks Evalueringsinstitut. (2019). Feedback på erhvervsuddannelserne. https://eva.dk/Media/638372883568886759/Feedback%20p%C3%A5%20erhvervsuddannelserne.pdf

Duch, H. S. (2017). Uddannelse til erhvervsskolelærer: En diplomuddannelse i et spændingsfelt mellem erhvervsrettet efteruddannelse, voksenuddannelse og professionsrettet videreuddannelse. Aalborg Universitetsforlag. Ph.d. serie: Det humanistiske fakultet, Aalborg Universitet

Duch, H. (2023). Den mangfoldige lærerrolle. Unge Pædagoger, 83(1), 5-14.

Erhvervsuddannelsesloven (2024, august 16). Bekendtgørelse af lov om erhvervsuddannelser. LBK nr. 961. https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/961.

Frejd, P. (2025). Fostering the spirit of mathematical modelling in vocational education. Nordic Studies in Mathematics Education, 30(4), 117–140. https://doi.org/10.7146/nomad.v30i4.164193

Gessler, M., & Howe, F. (2015). From the Reality of Work to Grounded Work-Based Learning in German Vocational Education and Training: Background, Concept and Tools. International Journal for Research in Vocational Education and Training, 2 (3), 214–238. https://doi.org/10.13152/IJRVET.2.3.6

Gessler, M., & Herrera, L. M. (2015). Vocational didactics: Core assumptions and approaches from Denmark, Germany, Norway, Spain and Sweden. International Journal for Research in Vocational Education and Training, 2(3), 152–160. https://doi.org/10.25656/01:11552

Gravesen, D. T. (2023). Agency, self-determination and well-being in after-school programs in Denmark – practices and professional strategies [Konference-abstract]. Wera Extended Education. Between School and Recreation – Quality in Extended Education, Switzerland.

Hansen, J. H. (2022). Samarbejde som indsats i udvikling af inkluderende læringsmiljøer. Paideia, (24), 7–17.

Hiim, H., & Hippe, E. (1997). Læring gennem oplevelse, forståelse og handling. Hans Reitzels Forlag.

Hurskainen, J., Wenström, S., & Uusiautti, S. (2023). A Pride-theory-based analysis of a positive learning environment in a Finnish vocational education and training (VET) institution. Nordic Journal of Vocational Education and Training, 13(2), 74–99. https://doi.org/10.3384/njvet.2242-458X.2313274

Hämäläinen, R., & Cattaneo, A. (2015). New TEL Environments for Vocational Education – Teacher’s Instructional Perspective. Vocations and Learning, 8(2), 135–157. https://doi.org/10.1007/s12186-015-9128-1

Ingemann, J. H., Kjeldsen, L., Nørup, I., & Rasmussen, S. (2018). Kvalitative undersøgelser i praksis: Viden om mennesker og samfund. Samfundslitteratur.

Jørgensen, C. H. (2009). Fra uddannelse til arbejde—ikke kun en overgang. Tidsskrift for arbejdsliv, 11(1), 67–86.

Jørgensen, C. H., & Warring, N. (2023). Læringsmiljø som nøglebegreb i erhvervspædagogikken. Unge Pædagoger, 83(1), 15–21.

Katznelson, N., Bruselius-Jensen, M., Nilsson, I. A., Cruz, L. D., & Krogh, S. C. (2025). Trivselsarbejde mellem skole og ungdomsliv: At forstå og arbejde med trivsel som en del af skolens praksis. Aalborg Universitetsforlag. https://www.cefu.dk/emner/publikationer/publikationer/trivselsarbejde-mellem-skole-og-ungdomsliv-at-forstaa-og-arbejde-med-trivsel-som-en-del-af-skolens-praksis.aspx

Katznelson, N., Sørensen, N. U., & Illeris, K. (2020). Unges motivation og læring: 12 eksperter om motivationskrisen i uddannelsessystemet (2. udgave). Hans Reitzels Forlag.

Kolstad, L., & Thyli, B. (2024). How Do Operating Room Nurse Students Experience the Learning Environment in the Operating Room? Inspira, 19(1), 36–46. https://doi.org/10.23865/inspira.v19.6318

Lauritzen, C., Adolfsen, F., Rasmussen, L. M., & Strandbu, A. (2015). Fra 15 til 22 elever i klassen: Hvordan påvirker større klasse elevernes læringsmiljø og trivsel? Scandinavian Psychologist, 2. https://doi.org/10.15714/scandpsychol.2.e16

Meinokat, P., & Wagner, I. (2025). Classroom Disruptions and Classroom Management in Learning Factory Settings at Vocational Schools. International Journal for Research in Vocational Education and Training, 12(2), 266–288. https://doi.org/10.13152/IJRVET.12.2.5

Niemiec, C. P., & Ryan, R. M. (2009). Autonomy, competence, and relatedness in the classroom: Applying self-determination theory to educational practice. Theory and Research in Education, 7(2), 133–144. https://doi.org/10.1177/1477878509104318

Perry, K. (2016). Hvad virker i forhold til at fremme klassens trivsel og læring – Indsigter fra klasseobservationer. Aalborg Universitet https://vbn.aau.dk/ws/files/241229713/Kevin_Anthony_Perry_Greve_RAPPORT_TWO_21ST_FEBRUARY_2016.pdf

Ravn, I. (2021). Selvbestemmelsesteorien: motivation, psykologiske behov og sociale kontekster. Hans Reitzels Forlag.

Regeringen, [Socialdemokraterne og Radikale Venstre], Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Konservative Folkeparti og Liberal Alliance (24. februar 2014). Aftale om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser. https://uvm.dk/media/3aipjgce/190220-aftale-om-bedre-og-mere-attraktive-erhvervsuddannelser.pdf

Riva, E., Freeman, R., Schrock, L., Jelicic, V., Ozer, C. T., & Caleb, R. (2020). Student wellbeing in the teaching and learning environment: A study exploring student and staff perspectives. Higher Education Studies, 10(4), 103–115. https://doi.org/10.5539/hes.v10n4p103

Ryan, R. M., & Deci, E. L. (2008). Self-determination theory and the role of basis psyhological need in personality and the organization of behavior. I O. P. John & L. A. Pervin (Red.), Handbook of personality: theory and research (3. Udgave, s. 654–678). Guildford Press.

Ryan, R. M., & Deci, E. L. (2023). Skolen som kontekst for læring og social udvikling. I L. Klinge (Red.), Autonomi, kompetence, samhørighed: trivsel og udvikling i pædagogiske kontekster (s. 217–269). Akademisk forlag

Salo, P., Nylund, M., & Henning Loeb, I. (2024). Vad är väsentligt för att lyckas i arbetet som yrkeslärare? En studie av yrkeslärarstudenters berättelser. Nordic Journal of Vocational Education and Training, 14(4), 72–99. https://doi.org/10.3384/njvet.2242-458X.2414472

Schaap, H., Khaled, A., Faber, M., Bijlsma, N., & De Bruijn, E. (2023). Vocational knowledge development during teacher-student interactions: exploring vocational conversations. Pedagogische Studiën, 100(1), 35–66. https://doi.org/10.59302/ps.v100i1.13990

Søndergaard, B. D., Lindenskov, L., Schaarup, J., Justesen, F., & Hansen, S. (2025). At skabe broer: Matematiklærere og faglærere på erhvervsskolerne samarbejder om at udvikle undervisningsmateriale. Aalborg Universitet. https://doi.org/10.54337/aau9788789383712

Tanggaard, L. (2004). Evaluering som regulering af læring. Tidsskrift for Arbejdsliv, 6(4), 57–75. https://doi.org/10.7146/tfa.v6i4.108426

Véronneau, M. H., Koestner, R. F., & Abela, J. R. (2005). Intrinsic need satisfaction and well–being in children and adolescents: An application of the self–determination theory. Journal of Social and Clinical Psychology, 24(2), 280–292.

Wadel, C. (2014). Feltarbejde i egen kultur. Cappelen Damm Akademisk.

Wahlgren, B., & Aarkrog, V. (2024). What constitutes a conducive learning environment in VET? Nordic Journal of Vocational Education and Training, 14(2), 105–126. https://doi.org/10.3384/njvet.2242-458X.24142105

Wahlgren, B., Aarkrog, V., Duch, H., & Hersom, H. (2026). Læringsmiljø i erhvervsuddannelserne. Scandinavian Journal of Vocations in Development, 11(1), 44-58. https://doi.org/10.7577/sjvd.6428

Wasson, L. T., Cusmano, A., Meli, L., Louh, I., Falzon, L., Hampsey, M., Young, G., Shaffer, J., & Davidson, K. W. (2016). Association Between Learning Environment Interventions and Medical Student Well-being: A Systematic Review. JAMA, 316(21), 2237–2252. https://doi.org/10.1001/jama.2016.17573

Wyszynska Johansson, M., & Andersson, I. (2024). Vocational Didactics: Mapping the Terrain in Swedish Upper Secondary Vocational Education and Training. International Journal for Research in Vocational Education and Training, 11(1), 76-95. https://doi.org/10.13152/IJRVET.11.1.4

Nedlastinger

Publisert

2026-10-28

Hvordan referere

Duch, H. (2026). Læringsmiljøet på erhvervsuddannelser set fra elevperspektiv. Skandinavisk Tidsskrift for Yrker Og Profesjoner I Utvikling, 11(1), 106–125. https://doi.org/10.7577/sjvd.6663

Utgave

Vol 11 Nr. 1 (2026): SJVD

Seksjon

Vitenskapelige artikler

Lisens

Opphavsrett 2026 Henriette Duch

Creative Commons License

Dette verket er lisensiert under Creative Commons Attribution 4.0 International License.

Forfattere som publiserer i SJVD, godtar følgende vilkår:

  1. Forfatteren(e) beholder opphavsrett og gir journalen rett til første utgivelse av arbeidet som samtidig er lisensiert under en Creative Commons Attribution License som tillater andre å dele arbeidet når forfatterskap og første utgivelse i SJVD anerkjennes.
  2. Forfatteren(e) kan inngå separate, ekstra kontraktsmessige ordninger for ikke-eksklusiv distribusjon av tidsskriftets publiserte versjon av arbeidet (for eksempel sende det til et institusjonelt arkiv eller publisere det i en bok) med en bekreftelse på førsteutgivelsen i SJVD.
  3. Forfatteren(e) har anledning til og oppfordres til å legge ut sitt arbeid på Internett (f.eks. i institusjonelle arkiv og eller på egen hjemmeside) før og under innleveringsprosessen, da det kan føre til nyttige meningsutvekslinger, samt raskere og økt sitering til det publiserte arbeidet.