Pædagogik og didaktik på erhvervsuddannelser med almene og erhvervsrelaterede perspektiver

Sammendrag

Danske erhvervsuddannelser har en dobbelthed indbygget i erhvervspædagogik, da uddannelserne både har et alment uddannelsessigte og et erhvervsrettet sigte. Derfor er formålet med artiklen at bidrage til en indsigt i denne dobbelthed på baggrund af den måde, demokrati er skrevet ind i loven. Der står i Erhvervsuddannelsesloven, at uddannelsen skal ”bidrage til at udvikle de uddannelsessøgendes interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund”. Da der ikke er formelle retningslinjer for, hvorledes demokrati kan didaktiseres, anlægger artiklen en induktiv tilgang på baggrund af aktionsforskning på en social- og sundhedsskole. Gennem et år mødes en gruppe undervisere, en leder samt en forsker, og det empiriske materiale er dialoger, logbøger, observationer fra undervisning samt interviews.

Artiklen spørger til, hvorledes undervisere didaktiserer formålets formulering om demokrati, og dette analyseres på baggrund af tre tilgange: 1) Bernsteins begreb om rekontekstualisering, 2) Illeris´ model for læring og arbejdsmønstre samt 3) forståelsen af demokratibegrebet. Resultaterne viser, at formålet ikke er velkendt, men at alle finder måder at didaktisere demokrati på. Deltagerdemokrati er den mest dominerende forståelse af demokrati. Variationen er stor i forhold til dobbeltheden og balancen mellem det almene og det erhvervsrettede,. Didaktiseringen varierer i forhold til fordeling mellem deltagerstyring og lærerstyring samt i forhold til erkendelsesformer. På baggrund af disse forskellige rekontekstualiseringer i erhvervspædagogik argumenteres for, at den kontekstnære didaktiseringen har fordele, og at skoler og læreruddannelse har centrale opgaver for at understøtte dette.