FoU i lektorkvalificering og dets betydning for undervisning

Forfattere

DOI:

https://doi.org/10.7577/sjvd.3909

Emneord (Nøkkelord):

FoU, rekontekstualisering, professionshøjskoler, uddannelsessociologi, erhvervsskolelærere

Sammendrag

Adjunkter på professionshøjskoler i Danmark, herunder også adjunkter, der underviser på erhvervsskolelæreres pædagogiske uddannelse, skal gennemføre et fireårigt lektorkvalificerings-forløb, hvori indgår både undervisning og deltagelse i forskning og udvikling, FoU. I forhold til tidligere, hvor uddannelse af erhvervsskolelærere lå på det nu nedlagte Danmarks Erhvervs-pædagogiske Læreruddannelse, DEL, er FOU et nyt krav.

Dette ændrede lektorkvalificeringsforløb hænger også sammen med et nyt politisk fastlagt krav om forskning på professionshøjskoler. Som konsekvens heraf ændres også forståelsen af forholdet mellem FoU og undervisning. Før talte man om nedsivning fra universiteter til professions-uddannelser og professioner, men nu taler man om et videnskredsløb mellem FoU og undervisning. Med professionshøjskolernes forskningsret opstår således nye muligheder for udvikling af samspillet mellem FoU og undervisning, hvilket artiklen undersøger med empiri fra lektorkvalifi-ceringsforløb.

Da professionsuddannelser er vidensbaserede og skal bygge på FoU undersøges i et kvalitativt studie forholdet mellem FoU og undervisning ved interviews og observationer. Analysen foretages ud fra Bernsteins sociologiske teori og hans begreb rekontekstualisering. På baggrund af denne teoretiske synsvinkel konstrueres ud fra empirien tre idealtyper, som kaldes den professions-orienterede underviser, den didaktisk orienterede underviser og den forskningsorienterede underviser. Disse idealtyper konkretiseres ud fra udsagn i interviews, således at der præsenteres et eksempel på hver af idealtyperne. Ud over forholdet mellem FoU og undervisning viser eksemplerne undervisernes forskellige selvforståelser, samt hvorledes de forholder sig forskelligt til professioner og erhverv. På baggrund af analysen diskuteres, hvilken betydning lektor-kvalificering og dermed uddannelse af forskellige typer af undervisere kan få fx inden for uddan-nelse af erhvervsskolelærere afhængig af, hvorledes undervisere ser på uddannelse til en profession.

Downloads

Download data is not yet available.

Referanser

Andersen, R. (2018): Tiltrædelsesforelæsning som docent: En personlig beretning om 10 års erfaringer med forskning og udvikling inden for professionshøjskolens rammer. Tidsskrift for professionsstudier, 14(26), 18-24. https://doi.org/10.7146/tfp.v14i26.104802.

Bekendtgørelse nr. 1227 (2018, 23. oktober). Bekendtgørelse om lektorkvalificering, lektorbedømmelse og docentbedømmelse af undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og visse maritime uddannelsesinstitutioner. https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2018/1227

Bernstein, B. (1996). Pedagogy symbolic control and identity. Taylor & Francis.

Bernstein, B. (2001). Social konstruktion af pædagogisk diskurs. I: L. Chouliaraki & M. Beyer (Red.), Basil Bernstein: Pædagogik, diskurs og magt (s. 134-187). Akademisk.

Brew, A. (2010). Imperatives and challenges in integrating teaching and research. Higher Education Research & Development, 29(2), 139–150. https://doi.org/10.1080/07294360903552451

Børne- og Undervisningsministeriet (2018). Mere praksisfaglighed i folkeskolen. https://www.uvm.dk/erhvervsuddannelser/nyheder-lovgivning-og-reform/eudaftale-2018/aftalens-hovedelementer/mere-praksisfaglighed-i-folkeskolen

Danske Professionshøjskoler (2017). Vidensregnskab. https://xn--danskeprofessionshjskoler-xtc.dk/analyser-og-fakta/videnregnskab/

Charmaz, K. (2009). Shifting the Grounds. Constructivist Grounded Theory Methods. I: J. M. Morse Stern, P. N. Corbin, J. Bowers, B. Charmaz, Clarke, K. A. Developing grounded theory: The second generation (s. 127–154). Left coast Press.

Damvad (2014). Udredning og analyse til brug for professionshøjskolernes implementering af PH.D. strategi. https://danskeprofessionshøjskoler.dk/ph-d-loeft-professionshoejskolernes-undervisere/

Damvad (2015). Forskning i praksis. Rapport af Damvad til FTF. FTF dokumentation nr 1. https://www.ftf.dk/aktuelt/artikel/forskning-i-praksis/

Duch, H. (2017). Uddannelse til erhvervsskolelærer. En diplomuddannelse i et spændingsfelt mellem erhvervsrettet efteruddannelse, voksenuddannelse og professionsrettet videreuddannelse. Aalborg Universitetsforlag. Hentet 27. maj 2020 på https://www.ucviden.dk/portal/da/publications/uddannelse-til-erhvervsskolelaerer(8a105886-1ccf-48e0-8c48-c502e067a243).html

EVA, Danmarks Evalueringsinstitut (2017). Forskning og Udvikling på professionshøjskolerne som vej til vidensproduktion. https://www.eva.dk/sites/eva/files/2017-08/Forskning%20og%20udvikling%20pa%20professionshojskolerne%20som%20vej%20til%20uddannelseskvalitet..pdf

Hornskov, S. B; Larsen, V. & Schrøder, V. (2018). Om konstruktion af problemer og forskningsobjekter i professionsrettet forskning. I: H. Christensen, O. Eikland, E. B. Hellne-Halvorsen & I. M. Lindboe (Red.), Vitenskapelighet og kunnskapsforståelse i profesjonene (s. 98-114). Universitetsforlaget

Jensen, J.-O. & Lund, J. H. (2019). Vidensflow – hvordan kan forbindelserne mellem forskning og uddannelse i professionshøjskoler begribes? Tidsskrift for professionsstudier (28), 82-95. https://tidsskrift.dk/tipro/article/view/113103

Larsen, V., Duch, H. S. & Lund, B (2020). Relationer mellem FoU og undervisning - med fokus på lektorkvalificeringsforløbet på professionshøjskoler. Forskningsrapport. VIA University College. Hentet 28. maj 2020 på https://www.ucviden.dk/portal/da/projects/betydningen-af-fouaktiviteter-i-adjunktforloeb-for-undervisningen-paa-professionsuddannelser(ed76c14b-2b82-49bd-8fb7-636bd7832b14).html

Kristensen, J. E. (2020). Samtidsdiagnostik og tendensanalyse i professionsforskningen. Tidsskrift for Professionsstudier, (30), 6-15. https://tidsskrift.dk/tipro/article/view/119273

Maassen, P & Stensaker, B. (2011): The knowledge triangle, European higher education policy logics and policy implications, Higher Education, 61(6), 757-769. https://doi.org/10.1007/s10734-010-9360-4

Molander, A. & Terum, L. I. (2008). Profesjonsstudier. Universitetsforlaget

Raaen, F. D. (2018). Hva slags vitenskapelighet trenger profesjonsutøvere? Lærerutdanningen som case. I: H. Christensen, O. Eikland, E. B. Hellne-Halvorsen & I. M. Lindboe (Red.) Vitenskapelighet og kunnskapsforståelse i profesjonene (s.61-84). Universitetsforlaget

Schmidt, L. (2018). Professionshøjskolerne – spørgsmålet om videnscirkulation og inddragelse af studerende. Tidsskrift for Professionsstudier, 14(26), 54-61. https://doi.org/10.7146/tfp.v14i26.104809

Unger, M., Marsan, G. A., Meissner, D., Polt, W., & Cervantes, M. (2018). New challenges for universities in the knowledge triangle. The Journal of Technology Transfer, 45(3), 806-819. https://doi.org/10.1007/s10961-018-9699-8

Weber, M. (1994). Makt og byråkarti. Det lille Forlag.

Nedlastinger

Publisert

2021-04-23

Hvordan referere

Duch, H., Larsen, V., & Lund, B. (2021). FoU i lektorkvalificering og dets betydning for undervisning. Skandinavisk tidsskrift for yrker og profesjoner i utvikling, 6(1). https://doi.org/10.7577/sjvd.3909

Utgave

Seksjon

Vitenskapelige artikler