Unge, afhængighed og computerspil som soveværelseskultur

Sammendrag

Med udgangspunkt i en kvalitativ interviewundersøgelse undersøger artiklen unges
perspektiver på et højfrekvent og problematiseret brug af computerspil. ’Ungeperspektiverne’,
’soveværelseskultur’ og ’computerspilafhængighed og selvregulering’ bruges som
teoretisk ramme til at sætte fokus på unges computerspil på soveværelset. Soveværelseskulturen
er nærværende og til stede i de unges selvforståelser sammen med antagelserne
om computerspilafhængighed, og de heraf afledte reguleringsdiskussioner om, hvor meget
tid de unge må bruge på at spille, hvad der er hensigtsmæssigt og ikke hensigtsmæssigt
brug af computerspil, hvad der er sundt og usundt ved computerspil som en stillesiddende
fritidsaktivitet. På trods af unges egne bekymringer og forældrenes bekymringer for at de
unge kan ryge i et patologihul, fortsætter de unge med at spille computerspil. Derfor kan
soveværelseskulturen også ses som en modstand imod de overvågningsmekanismer, som
samfundet har sat i værk, for at computerspillet ikke skal tage overhånd. Computerspillet
fungerer i glimt som en ’time out’ fra påbuddet om at udvikle teknikker til selvregulering.
’Kampen’ mellem de unge og deres forældre om computerspillet kommer for de unges
vedkommende til også at handle om at slippe for overvågning.