Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik
Et afsæt for udvikling af praksis
DOI:
https://doi.org/10.7577/sjvd.4743Emneord (Nøkkelord):
Udvikling af praksis, skoleudvikling, udvikling af undervisning, organisatorisk udvikling, erhvervsskolelæreruddannelseSammendrag
«Udvikling af praksis» er indskrevet som mål på Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik (DEP). Det er dog ikke konkretiseret, hvad udvikling af praksis vil sige. Denne artikel har til hensigt at synliggøre, hvad udvikling af praksis kunne være på DEP, samt hvad der ser ud til at være betydningsfuldt for arbejdet med udvikling af praksis. Baggrunden herfor er bekendtgørelsens formålskrav om udvikling af praksis samt erfaringer med, at en vag definition af udvikling af praksis kan være svær at arbejde med for både studerende og undervisere.
Artiklen tager udgangspunkt i problemstillingen: Hvordan kan udvikling af praksis tage sig ud på DEP? Denne problemstilling udforskes gennem forskningsspørgsmålet: Hvordan kan der arbejdes med udvikling af praksis som en del af afgangsprojektet på DEP, og hvilken betydning har kontekstuelle og individuelle faktorer for dette arbejde? Artiklen baserer sig på et kvalitativt studie, hvis formål er at bidrage til didaktisk udvikling, så de studerende kan understøttes i at udvikle praksis. Studiet er et forløbsstudie med en intervention på afgangsprojektet, hvori indgår et fokusgruppeinterview med de studerende.
Analysen er inspireret af Billetts og Erauts forskning, der begge er optaget af forholdet mellem uddannelse og arbejdsplads, samt Dalins beskrivelse af skoleudvikling. Analysen viser, at udvikling af praksis på DEP både kan tage sig ud som udvikling af undervisning og udvikling af organisationen. Resultaterne peger på, at det giver varierende forløb for de studerende, der også påvirkes af, hvordan relationer til kolleger, ledere og andre aktører indgår, og det kan være væsentligt at tænke ind i didaktikken med henblik på at understøtte de studerende i at udvikle praksis.
Nedlastinger
Referanser
Andersen, M. (2019). VEU-håndbogen. Overblik og perspektiver på voksenuddannelser. Sam-fundslitteratur.
Arts, M. & Bronkhorst, L. H. (2019). Boundary Crossing Support in Part-Time Higher Profes-sional Education Programs. Vocations and Learning, 13(2), 215-243. https://doi.org/10.1007/s12186-019-09238-9
Avis, J., Bathmaker, A-M. & Parson, J. (2002). Communities of Practice and the Construction of Learners in Post-compulsory Education and Training. Journal of Vocational Education and Training. 54(1), 27-50. https://doi.org/10.1080/13636820200200186
Billett, S. (2002). Workplace Pedagogic Practices: Co–participation and Learning. British Journal of Educational Studies, 50(4), 457–481. https://doi.org/10.1111/1467-8527.t01-2-00214
Billett, S. (2008). Learning throughout working life: a relational interdependence between personal and social agency. British Journal of Educational Studies, 56(1), 39-58, https://doi.org/10.1111/j.1467-8527.2007.00394.x
Billett, S. (2011). Subjectivity, Self and Personal Agency in Learning through and for Work. I M. Malloch, L. Carins, K. Evans, B. N. O´Connor (Red.), The SAGE Handbook of Workplace Learning (s. 52-62). Sage. https://doi.org/10.4135/9781446200940.n5
Bjørsted, E. (28/12-2017). Dansk økonomis tre største udfordringer [debatindlæg]. Arbejder-bevægelsens Erhvervsråd. https://www.ae.dk/debatindlaeg/2017-12-dansk-oekonomis-tre-stoerste-udfordringer
Boolsen, M.W. (2020). Grounded Theory. I S. Brinkmann & Tanggaard (Red.). Kvalitative me-toder: En grundbog (3. udgave, s. 309-345). Hans Reitzels Forlag.
Brown, K. G. (2018). Introduction and overview. I Brown, K. G. (Red.). The Cambridge Hand-book of workplace training and employee development (s. 1-7). Cambridge University Press. https://doi.org/10.1017/9781316091067.003
Censorformandskabet for Pædagogiske Diplomuddannelser (2021). Censorformandsskabets årsberetning 2020/21. https://pdcensor.dk/beretninger
Costley, C. (2011). Workplace learning and higher education. I M. Malloch, L. Carins, K. Ev-ans, B. N. O´Connor (Red.), The SAGE Handbook of Workplace Learning (s. 395-406). Sa-ge.
Dalin, P. (1995). Skoleutvikling. Strategier og praksis. Universitetsforlaget. https://doi.org/10.4135/9781446200940.n29
Danske Professionshøjskoler (2021). Studieordning. Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik 1. august 2021. https://diplom.dkprof.dk/diplom-i-erhvervspaedagogik/
Dahlback, J., Olstad, H. B., Sylte, A. L., & Wolden, A.-C. (2018). Utfordringer og muligheter i møtepunktet mellom yrkesfaglærerutdanningen og praksis i videregående skole. Nordic Journal of Vocational Education and Training, 8(3), 57–77. https://doi.org/10.3384/njvet.2242-458X.188357
Diplombekendtgørelsen. (2018, BEK nr. 1012 af 02/07/2018). Bekendtgørelse om diplomud-dannelser. Uddannelses- og Forskningsministeriet. https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2018/1012
Duch, H. (2019). Certificering og kvalificering. En komparativ analyse af skriftlige opgaver på to læreruddannelser. Skandinavisk Tidsskrift for Yrker Og Profesjoner I Utvikling, 4(1), 174 - 195. https://doi.org/10.7577/sjvd.2965
Duch, H. (2017). Uddannelse til erhvervsskolelærer. En diplomuddannelse i et spændingsfelt mellem erhvervsrettet efteruddannelse, voksenuddannelse og professionsrettet videre-uddannelse. Aalborg Universitetsforlag.
Duch, H. (2021). På grænsen mellem uddannelse og arbejdsplads - om vurdering og inklusi-on af eksamensopgaver. CEPRA-Striben, 27, 62–71. https://doi.org/10.17896/UCN.cepra.n27.415
Duch, H., Lang, N. R., Bech, M. N. & Nielsen, M. T. (2021a). De studerende som medudvikle-re af uddannelse gennem erfaringer fra praksis. Liv i Skolen, 23(2), 5-61.
Duch, H., Lang, N. R., Nielsen, M. T. & Bech, M. N. (2021b). Practice Development in Pro-grammes at University Colleges [konferencebidrag]. NERA Congress - Nordic Educational Research Association, SDU, Odense, Danmark.
Duch, H., & Nielsen, M. T. (2021). Boundary-crossing – a tool for developing vocational edu-cation? In C. Nägele, N. Kersh, & B. E. Stalder (Red.), Trends in vocational education and training research, Vol. IV. Proceedings of the European Conference on Educational Research (ECER), Vocational Education and Training Network (VETNET) (s. 56–63). https://doi.org/10.5281/zenodo.5415634
Duch, H., & Nielsen, M. T. (2022). Udvikling af pædagogisk praksis gennem vekseluddannelse - perspektiver og kompleksiteter. Specialpædagogik.
Eraut, M. (2011). How researching learning at work can lead to tools for enhancing learning. I M. Malloch, L. Carins, K. Evans, B. N. O´Connor (Red.), The SAGE Handbook of Work-place Learning (s. 181-197). Sage. https://doi.org/10.4135/9781446200940.n13
Evans, K., Guile, D. & Harris, J. (2011). Rethinking Work-based learning: For education pro-fessionals and professionals who educate. I M. Malloch, L. Carins, K. Evans, B. N. O´Connor (Red.), The SAGE Handbook of Workplace Learning (s. 149-162). Sage. https://doi.org/10.4135/9781446200940.n11
Flyvbjerg, B, (2020). Fem misforståelser om casestudiet. I Brinkmann, S., & Tanggaard, L. (Red.). Kvalitative metoder: En grundbog (3. udg., s. 621-655). Hans Reitzels Forlag.
Gold, R. L. (1958). Roles in sociological field observations. Social Forces, 36(3), 217–223. https://doi.org/10.2307/2573808
Guile, D. & Young, M. (2003). Transfer and transition in vocational education: Some theoret-ical considerations. I T. Tuomi-Gröhn & Y. Engeström (Red.), Between school and work: New perspectives on transfer and boundary-crossing (s. 63-81). Pergamon.
Halkier, B. (2020). Fokusgrupper. I S. Brinkmann & Tanggaard (Red.). Kvalitative metoder: En grundbog (3. udgave, s. 167-184). Hans Reitzels Forlag.
Helstad, K. & Mausethagen (2019). Nye lærer- og lederroller – nye vilkår for skoleutvikling? I K. Helstad & S. Mausethagen (Red.), Nye lærer- og lederroller i skolen (s. 13-28). Univer-sitetsforlaget.
Husted, B. L. (2019). Realkompetencer som brobygger i voksnes læring. I H. Duch (Red.), At lære som voksen (s. 75-82). Gyldendal.
Høyer, H., & Lang, N. R. (2022). At komme ind i professionen. Fra de studerendes perspek-tiv. Diætisten, 30(176), 8–10.
Illeris, K. (2006). De kortuddannede – voksenuddannelsernes største problem. Dansk Pæda-gogisk Tidsskrift 2, 13-25.
Iversen, M. (2006). Kompetenceudvikling i efteruddannelse for voksne - Om læring i efter-uddannelse af voksne, der ønsker at udvide deres kompetencefelt med et ekstra fag. Cursiv nr. 1, 2006, 59-82.
Jacobsen, B. (1989). Voksenundervisning og livserfaring. Christian Ejlers Forlag.
Jørgensen, C. H. (2013). The role and meaning of vocations in the transition from education to work. International Journal of Training Research. 11(2) 166-183. https://doi.org/10.5172/ijtr.2013.11.2.166
Lang, N. R., Nielsen, M. T., Beck, M. H., & Duch, H. (2021). Aktionsforskning som indgang til udvikling af uddannelse og praksis. Liv i Skolen, 23(2), 40–51.
Lassen, M. & Plougmann, P. (1999). Kompetenceudvikling. Dansk pædagogisk tidsskrift 3, 60-67.
Madsen, B. (2013). Aktionslæringens landskab. VIA University College, CLOU - Center for Ledelse og Organisationsudvikling.
Morse, J. M. (2009). Developing grounded theory: The second generation. Left coast Press.
Mølholt, L. & Kristiansen, S. (2020). Kvalitative forløbsstudier. I S. Brinkmann & Tanggaard (Red.). Kvalitative metoder: En grundbog (3. udgave, s. 441-470). Hans Reitzels Forlag.
Neubert, A. (2014). Voksen- og efteruddannelse i en krisetid – økonomi, rammer og udfor-dringer. Dansk Pædagogisk Tidsskrift 1, 42-53.
Rasmussen, P., Larson, A. & Cort, P. (2019). The vocational turn of adult education in Den-mark – an analysis of adult education policy from the late 1990s. International Journal of Lifelong Education 38(3) 254-267. https://doi.org/10.1080/02601370.2019.1586778
Regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Konservative Folkeparti og Liberal Alliance (2014). Aftale om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser 24/2 2014. https://www.uvm.dk/erhvervsuddannelser/nyheder-lovgivning-og-reform/politiske-aftaler-og-oplaeg
Robson, J., Bailey, B. & Larkin, S. (2007). Adding value: investigating the discourse of profes-sionalism adopted by vocational teachers in further education colleges. Journal of Edu-cation and Work 17(2) 183-185. https://doi.org/10.1080/13639080410001677392
Rømer, T. A. (2008). Arbejdserfaringer og almen voksenuddannelse. Tidsskrift for Arbejdsliv, 10(4), 092–104. https://doi.org/10.7146/tfa.v10i4.108737
Ulriksen, L. (1998). Hvad skal man lære på universitetet? Dansk pædagogisk tidsskrift nr. 1, s. 30-37.
Wahlgren, B. (2019). At lære som voksen. I H. Duch (Red.) At lære som voksen (s. 27-37). Gyldendal.
Wiedemann, F. (2017). Almen voksenuddannelse – om behovet for en helhedsorienteret indsats. Tidsskrift for Professionsstudier, 13(25), 64–72. https://doi.org/10.7146/tfp.v13i25.96973
Yin, R. K. (2014). Case Study Research: Design and Methods (5. udgave). Sage.
Nedlastinger
Publisert
Hvordan referere
Utgave
Seksjon
Lisens
Opphavsrett 2022 Henriette Duch, Nanna Ruengkratok Lang, Mette Thorsager Nielsen
Dette verket er lisensiert under Creative Commons Attribution 4.0 International License.
Forfattere som publiserer i SJVD, godtar følgende vilkår:
- Forfatteren(e) beholder opphavsrett og gir journalen rett til første utgivelse av arbeidet som samtidig er lisensiert under en Creative Commons Attribution License som tillater andre å dele arbeidet når forfatterskap og første utgivelse i SJVD anerkjennes.
- Forfatteren(e) kan inngå separate, ekstra kontraktsmessige ordninger for ikke-eksklusiv distribusjon av tidsskriftets publiserte versjon av arbeidet (for eksempel sende det til et institusjonelt arkiv eller publisere det i en bok) med en bekreftelse på førsteutgivelsen i SJVD.
- Forfatteren(e) har anledning til og oppfordres til å legge ut sitt arbeid på Internett (f.eks. i institusjonelle arkiv og eller på egen hjemmeside) før og under innleveringsprosessen, da det kan føre til nyttige meningsutvekslinger, samt raskere og økt sitering til det publiserte arbeidet.