Kommunikative ressourcer i håndværksmæssig undervisning

Hvordan underviserens handlinger bliver til den lærendes handlinger

Abstract

Artiklen behandler kommunikative ressourcer i håndværksmæssig læring, ressourcer i form af handlinger som kan være konkrete, fiktive, kropslige, verbale eller en kombination. Kommunikation i det håndværksmæssige læringsfelt er intentionel og i læringsfeltet sker kommunikationen som transformation mellem underviser og den lærende. I kommunikationen arbejdes der med tredimensionel (3D) instruktion, hvilket i denne sammenhæng betyder forevisning i handling og todimensionel (2D) information, for eksempel billeder eller en skriftlig instruktion. Forskningsspørgsmålet som behandles i artiklen er: Hvilke kommunikative ressourcer giver de bedste forudsætninger for at undervise i håndværksmæssig læring? Empirien, i form af videoindspildninger, er hentet fra forskellige håndværksmæssige læringssituationer. Materialet analyseres med kvalitativ mikroanalyse og i fire forskellige perspektiver: Neurologisk-, undervisnings-, lærer- og kommunikativt perspektiv. Analysen viser at underviserne generelt anvender konkrete frem for fiktive handlinger, og at de i større udstrækning anvender kropslige frem for verbale kommunikative ressourcer. Videre argumenteres for at kommunikationen giver det bedste resultat når verbalisering udnyttes som en støttende ressource til konkrete håndværksmæssige handlinger. Herigennem gives der mulighed for at forstå materiale, redskab og handlinger i en sammenhængende proces. At kunne vælge kommunikationsform og kommunikativ ressource er en didaktisk/pædagogisk kompetence og som skal kombineres med håndværksmæssig kompetence. Som underviser i en håndværksmæssig sammenhæng behøver man være bevidst om at beherske dette ”dobbelte fænomen”.

Søgeord: Kommunikation, kommunikative ressourcer, håndværk, didaktik, instruktion, mikroanalyse.